Indlæser Begivenheder

Sangaften med Erik Sommer

23 oktober @ 19:00 - 22:00

”Tid til sang, og sange til tiden. Et højskoleforedrag med fortælling og sang.
Vi kan synge os igennem dagen, om året og om
hele livet. Vi kan synge om fællesskab, naturen,
historien, kunsten og om liv og tro. I sangene
samles vi om det alt sammen; derfor kan sang
skabe glæde, men fælles sang skaber fælles
glæde, og ved at høre noget sammen kommer
vi til at høre sammen! Sangene lever fortsat i os,
men de skal bruges, mærkes og fortælles videre,
ellers glemmer vi dem. Højskolesangbogen
er historie og poesi og en samling værdifulde
beskrivelser af, hvad der er væsentligt, og som
har værdi for os som mennesker.”
Ovennævnte er Erik Sommers fornemme
beskrivelse af sin aften hos os.
Den finder sted i sognehuset torsdag den
23. oktober kl. 19.00.
Erik Sommer, 77 år, har en lang musikkarriere
bag sig. Han har skrevet og arrangeret et utal
af sange, og melodien til en af de måske oftest
sungne salmer i forbindelse med begravelser
”Du, som har tændt millioner af stjerner”,
kender vi alle.
Den spændende musikerpersonlighed, der
bl.a. har virket som musiklærer på Danebod
Højskole, er pga. sine åbenlyse evner blevet
tildelt masser af fornemme priser. Om nogen
kender han højskolesangbogen som sin egen
bukselomme!
Han er en glimrende klaverspiller og en
eminent fortæller og derfor i høj grad værd at
bruge en aften på.
Deltagelse koster 100 kr. og inkluderer kaffe og
kage i pausen. Hurtig tilmelding tilrådes, for
der bliver rift om pladserne.
Tilmelding: tlf. : 24 65 01 61 senest tirsdag
den 21. oktober.